Beboere

At bo alment

I modsætning til beboere i private udlejningsejendomme har du stor indflydelse på, hvordan du vil bo, når du bor alment, og hvad der skal ske i den boligafdeling.
Det er beboerdemokrati.

 

Det er dig, der sammen med de øvrige beboere, vælger hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen. Det gør I på det årlige afdelingsmøde. Alle beboere kan stille op til bestyrelsen, og man vælges ind for to år af gangen.

 

I vælger også medlemmer til boligselskabets øverste ledelse, repræsentantskabet, der igen vælger selskabets bestyrelse. I selskabsbestyrelsen kan der også sidde personer, som er udpeget af Rødovre Kommune.

 

Uanset hvor beslutningen skal træffes, er det altså beboerne, der bestemmer. Du vælger selv, hvor meget du vil være med til at bestemme i din boligafdeling. Første skridt er dog, at du møder op, når din afdelingsbestyrelse indkalder til møde.

 

På det årlige afdelingsmøde kan du være med til at vedtage afdelingens budget, moderniseringer og ordensregler. Afdelingsmødet godkender også afdelingens regnskab, og her kan der vedtages afdelingens vedligeholdelsesreglement og råderetskatalog.

 

Det er boligselskabet, der ejer din bolig. Selskabsbestyrelsen er sammensat af beboere, som er valgt i de forskellige boligafdelinger, som selskabet ejer. Det er boligselskabet, der står for nybyggeri, udlejning, ansættelsesforhold og økonomi, og der er også selskabets bestyrelse, der har valgt KAB som administrator.

 

En kort video om at bo alment: Klik her

 

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her